Foredrag

Fælles for alle foredrag

Uanset om I er fagfolk, privatpersoner, skoleelever eller noget helt fjerde, så tilrettelægger jeg mit foredrag ud fra jeres fokuspunkter. Jeg modtager derfor gerne materiale i form af problemstillinger eller cases i forvejen, således at jeg kan målrette foredraget til præcis jeres behov. Foredragene omhandler ikke kun incest. Også forældre som drikker, børn som bliver mobbet og livet som udsat barn generelt, vil blive nævnt og berørt, idet senfølgerne ofte kan være de samme.

Herunder findes de forskellige foredrag. Ønsker I et andet emne, indenfor det samme område, fremsend da gerne cases, og jeg vil tilrettelægge foredraget efter jeres ønsker.

Prisen findes under beskrivelse af hvert enkelt foredrag.

Der pålægges kørsel efter statens takst.

Priserne er incl. moms.

Hvordan er man en god kammerat?

For skolebørn i alle aldre (og deres lærere og pædagoger).

Hvordan kan vi spotte børnene?

For de professionelle, som arbejder med børn i alle aldre.

Personlig fortælling

Hvis du ønsker at komme helt ind i et omsorgssvigtet menneskes tanker.

Senfølger

For professionelle der arbejder med voksne, som blev svigtet som børn, og ønsker et indblik i hvordan man kommer videre derfra.

Online reservation

Book i god tid. Din reservation bekræftes via email.

DET SIGER DE:


Folkeskole 9. klasser:

 Jeg har sjældent oplevet
en 9. årgang være så stille og fokuseret i så lang en periode. Alle var
lyttende og kom med, synes jeg, relevante spørgsmål bagefter. Jeg havde i
starten en bekymring for at den nøgterne fremlægning af hændelserne, ville være
for svært for eleverne at fokusere på over længere tid. Denne bekymring blev
gjort til skamme. Den nøgterne gennemgang af oplevelserne fangede alle.Godt fanget, at eleverne havde brug for 10 min
frisk luft. Flere har efterfølgende spurgt om bogen kommer
i udlån (hvilket den gør for 9. klasserne)God og stærk oplevelse"

Brian (Lærer)

Psykologistuderende:

Eleverne sad med en følelse af at være begejstrede, men også meget påvirkede. Foredraget var meget sobert og informerende...og alligevel meget skræmmende på samme tid.

Charlotte, lærer for psykologi-studerende

Kvinde-loge:

Vi har et par gange om året enten et besøg ude af klublokalet eller besøg af en
gæst - gerne med et aktuelt emne. Og Lonnies emne er absolut aktuelt - mere end
nogensinde! Det er virkeligt nødvendigt at få brudt tavsheden om
børnemisbruget!

Vi fik først en meget roligt og fattet fortalt beretning om hændelser, vi selv kun
havde læst om eller hørt om i nyhederne - aldrig siddet overfor en
person, der med en naturlighed og balance kunne fortælle om sine meget private
og grænseoverskridende oplevelser. Det er fuldstændigt fantastisk, at Lonnie
kan rumme alle de forfærdelige oplevelser og alligevel med så stort overskud
udbrede budskabet og byde tabuet.

Derefter besvarede Lonnie også åbent og ærligt alle uddybende spørgsmål om sit liv -
igen konkret, ærligt og meget nøgternt.

En meget gribende beretning med stor grobund for refleksion!

Vigtigt, at vi alle får fokus på og viden om mistrivsel af den karakter!

Hanne, medlem